Om Pia
Energi i kroppen - ro i kroppen - retning i livet
Individuelle forløb
Det indre lederskab begynder, når vi ser, hvad vi allerede er.
Mange af os bruger livet på at lede efter svar udenfor os selv – i metoder, i strategier, i andres ord. Men sand ro og forandring opstår ikke, fordi vi fikser os selv.
Den opstår, når vi ser, hvem vi er bag tankerne.
Mit arbejde hviler på en enkel, men dybt transformerende forståelse:
Vi oplever ikke verden, som den er – vi oplever vores tanker om verden.
Og tanker er skabt i øjeblikket.
De er ikke farlige, ikke sande eller falske
– de er bare bevægelige former i sindet.
Når vi opdager, at selv vores mest fastgroede overbevisninger blot er tanker, vi har tænkt igen og igen, opstår en stille frihed.
Ikke fordi vi kæmper os fri – men fordi vi ser, at vi aldrig har været fanget.
I det rum begynder vores indre lederskab.
Ikke som en rolle, vi skal udfylde, men som en naturlig kraft, vi allerede rummer.

Min baggrund
Mit navn er Pia Brændstrup.
Jeg er holistisk behandler og rådgiver i personlig udvikling, og jeg hjælper mennesker i livskriser med at finde ro, retning og ny mening, når livet forandrer sig – frivilligt eller under pres.
Jeg tilbyder
individuelle forløb - workshops - retreats - online i mit eksklusive online forum EIRA
Mange af dem, jeg arbejder med, står midt i store skift:
- Tab af et nært menneske
- skilsmisse, sygdom, stress, fyring
- graviditet, overgangsalder
- børn der flytter hjemmefra
- forandringer med følelse af, at livet eller arbejdet ikke længere giver mening
Nogle kommer med en stille længsel efter forandring - andre står i det akut.
Jeg skaber et trygt og respektfuldt rum, hvor du kan få støtte til at mærke dig selv, finde fodfæste og skabe bevægelse.
Med en helhedsorienteret tilgang arbejder jeg med metoder som:
PSYCH-K® - de 3 Principper - Åndedrætsterapi - Healing - NLP - Spirituel indsigt - Samtale
Alt sammen med fokus på at genskabe forbindelse til din indre styrke og klarhed.
Min baggrund som sygeplejerske og min erfaring med energi- og bevidsthedsarbejde betyder, at jeg arbejder målrettet på at skabe rum og udvikling med nærvær, ro og indsigt for dig og de udfordringer, du kommer med..